Helikon HCD 1038-39

  

 


Dobbelt-cd med musik fra 4 århundreder
Christian IVs prægtige bygningsværk Holmens Kirke har lige siden indvielsen i 1619 været ramme om
et rigt musikliv. Ved orgelbænken har siddet mange betydningsfulde komponister - bl.a. Christian Geist,
Niels W. Gade, Thomas Laub og Knud Jeppesen. På denne dobbelt-cd har vi indspillet en række værker
fra barokken og frem til kirkens nuværende organist, Jakob Lorentzens 5 Motetti Latini fra 1999.
Desuden kan nævnes to kantater af Christian Geist, Gades Morgensang af Elverskud og - som et
særligt kuriosum - Viggo Bielefeldts Kantate ved Aarhundredfesten for Slaget på Reden (1901).
Samtlige værker er således skrevet at komponister, som enten har været ansat som organist eller kantor
i Holmens Kirke. Herudover spiller Grethe Krogh Widors Toccata fra hans 5. orgelsymfoni - det værk,
hun også spillede i 1967 i Holmens Kirke ved den daværende tronfølger Prinsesse Margrethes bryllup.

De medvirkende er:
Holmens Kirkes Kor & Graabrødre Kammerkor
dir. Jakob Lorentzen
Det kgl. danske Musikkonservatoriums Børnekor
dir. Margrete Enevold
Peter Spissky & Elisabeth Enebjörn,
barokviolin
Lars Baunkilde,
violone
Royal Danish Brass
Helle Hinz,
sopran
Jesper Juul Sørensen,
basun

På orglet kan høres:
Grethe Krogh
Jørgen Ernst Hansen
Lene Schuldt Jensen
Jakob Lorentzen

Der er musik af:
Johan Lorentz d. Yngre
Christian Geist
Rudolph Bay
Carl Frederik Jähnigen
Niels W. Gade
Viggo Emil Bielefeldt
Thomas Laub
Knud Jeppesen
Mogens Wöldike
Søren Sørensen
Jakob Lorentzen
samt
Charles-Marie Widor

Dobbelt-cd. 160 kr. inc. forsendelse.


Tilbage til orgelsiden
Tilbage til den samlede oversigt