Helikon HCD
1068
ORGLET I
SYMFONISK SAL
MUSIKHUSET AARHUS
Ulrik
Spang-Hanssen
Foto: Nikolaj Lund
© Foto: Jesper
Jørgensen ©
Felix
Mendelssohn Bartholdy
(1809-47):
Ouverture "Hebriderne" 11:15
arr.
for orgel af Henry Lemare
Percy Whitlock
(1903-46):
Sonate for orgel i c-mol 47:49
Grave-Andante
Canzona
Scherzetto
Choral
Percy
Whitlock
(1903-46)
-komponist
og badeorganist
Percy
William Whitlock var en usædvanlig figur i engelsk
orgelliv. Han var ganske vist begyndt på samme
måde, som engelske orgelspillere sædvanligvis
starter deres samliv med instrumenternes dronning, nemlig
som kordreng, men derfra gik det ikke den slagne vej.
Whitlock blev født den 1. juni 1903 i Chatham, og som
syvårig fik han mulighed for at aflægge
stemmeprøve til koret ved Rochester Cathedral og blev
derpå optaget deri. Den normale vej til de store
stillinger ville derefter have været at blive 'organ
scholar' ved et af de kendte universiteter, hvorfra den lige
vej ofte går til at blive 2. organist ved en
større kirke og derpå til at indehave selve
hovedembedet. Men det gjorde han ikke. Han gik på
Royal School of Music fra 1920 til 24 og fik dér
undervisning i orgel af Henry G. Ley og i komposition af
Ralph Vaughan Williams. Engelske organister går den
dag i dag ofte konservatorievejen, hvis de ønsker at
blive koncertorganister i modsætning til de mere
kirke-lige, der somme tider er mere korledere, end de er
orgelspillere. Efter endt uddannelse kom han dog tilbage til
Rochester Cathedral som andenorganist, og alle gik ud fra,
at han ville få domorganistembedet, når det blev
ledigt. Da Charles Hylton Stewart blev udnævnt i
Chester få år senere, blev Whitlock imidlertid
forbigået, muligvis netop fordi han ikke havde adgang
til det påkrævede universitetsnetværk, og
han forlod derpå domkirken for at tage
ansættelse ved St. Stephens Kirke i Bournemouth. Han
begyndte snart at kombinere denne stilling med posten som
organist ved Bournemouth Pavilion, og nogen tid efter valgte
han helt at koncentrere sig om denne. Dette valg
blev udslaggivende for hans karriere og stil som komponist.
Der er ikke i dag mange organister tilbage, som er ansatte
som underholdere på kur- og badesteder, i Town Halls
og i, hvad man i dag ville kalde kongresscentre, men i den
første halvdel af det tyvende århundrede var
det helt almindeligt ... -
læs resten af Ulrik Spang-Hanssens interessante
artikel i teksthæftet
ORGLETS
DISPOSITION Manualomfang
C-c4 I.
MANUAL II.
MANUAL III.
MANUAL PEDAL KOPPELN Hochdruckwerk
(HD) im Schwellkasten
Pedalomfang C-g1
Elektrisk registratur
Principal
16'
Bourdon 16'
Principal 8'
Konzertflöte 8'
Tibia (HD) 8'
Gedeckt 8'
Viola di Gamba 8'
Dolce 8'
Principal 4'
Rohrflöte 4'
Octave 2'
Mixtur V 2 2/3'
Trompete 8'
Tuba (HD) 8'
Tremulant
Quintatön
16'
Principal 8'
Tibia (HD) 8'
Spitzflöte 8'
Bourdon 8'
Salicional 8'
Principal 4'
Traversflöte 4 '
Cornett V 8'
Clarinette 8'
Tuba (HD) 8'
Tremulant
Liebl.
Gedeckt 16'
Geigenprincipal 8'
Portunalflöte 8'
Tibia (HD) 8'
Liebl. Gedeckt 8'
Aeoline 8'
Vox coelestis 8'
Flauto dolce 4'
Viola 4'
Quintflöte 2 2/3'
Octavflöte 2'
Terzflöte 1 3/5'
Cornet des Violes IV 2 2/3'
Trompette 8'
Oboe 8'
Tuba (HD) 8'
Tremulant
Bassflöte
32'
Principalbass 16'
Violonbass 16'
Subbass 16'
Zartbass 16'
Octavebass 8'
Gedacktbass 8'
Tibia (HD) 8'
Octave 4'
Posaune 16'
Fagott 16'
Tuba (HD) 8'
II
an I
III an I
III an II
Sub II an II
Super II an II
Sub III an III
Super III an III
I an P
II an P
III an P
Super III an P
des III. Manuals
Tilbage
til orgelsiden
Tilbage
til den samlede oversigt