Helikon HCD 1073-74

ORGELVÆRKER AF BUXTEHUDE

Indspillet af
SØREN GLEERUP HANSEN
på orglerne i Mariakirkerne i
Helsingør og Helsingborg, hvor
Buxtehude virkede som organist.

Dobbelt-cd
pris 160 kr. inc. forsendelse

 


 

Buxtehudes orgelmusik bliver man aldrig træt af at beskæftige sig med eller for den
sags skyld lytte til. Hans værker har et levende, improvisatorisk præg, skrevet for det
store nordtyske barokorgel med dets udbyggede pedalværk og mange muligheder
for klanglig variation. Han boltrer sig med stor fantasi mellem lærde, kontrapunktiske
former og Stilus Phantasticus – den fantastiske stil, hvor ”takten holder fyraften",
som komponisten og musikteoretikeren Johann Mattheson beskriver det.
Og Buxtehudes stadige eksperimenteren med form og indhold, gør hans musik
til noget altid nærværende, en musik man aldrig bliver færdig med.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor han er født, men med stor sandsynlighed i Helsingborg, som
dengang var dansk territorium. Buxtehudes far, Johannes Buxtehude, som var indvandret
til Danmark fra Oldesloe i Holsten, var organist ved Mariakirken i Helsingborg, hvorefter han
i 1641 fik stillingen som organist ved Sct. Olai Kirke i Helsingør. Omkring årsskiftet 1657/58
overtog sønnen hans gamle embede i Helsingborg, men da organiststillingen ved Sct. Mariæ Kirke
i Helsingør bliver ledig i 1660, overtager Diderich Buxtehude dette embede, som han beholdt
indtil 1668, hvor han fik den eftertragtede stilling som organist i Mariakirken i Lübeck.

Vi har udvalgt en perlerække af Buxtehudes mest storslåede og smukke orgelværker,
som på de to cd'er udgør ca. 1/3 af hans samlede produktion for dette instrument, og
indspilningerne er altså foretaget i de to kirker, hvor han havde sine første ansættelser.


Søren Gleerup Hansen



Orglerne

Orglets klang og disposition i Helsingør Sct. Mariæ Kirke er tæt på det, som Buxtehude
spillede på. I 1997 foretog orgelbyggeriet Marcussen & Søn en omfattende rekonstruktion,
hvor man tilstræbte en både arkitektonisk og klanglig tilnærmelse til det orgel, Buxtehude
benyttede, efter at orgelbyggeren Hans Christoff Frietzsch i 1660 - måske på Buxtehudes
foranledning - havde ombygget det gamle Lorentz-orgel fra ca. 1640.

Mariakirken i Helsingborg råder over to pragtfulde orgler. Kororglet er bygget 1997-2000
af Robert Gustavssons orgelbyggeri, Härnösand. Det er tegnet, konstrueret og intoneret af
Mads Kjersgaard, som også har fremstillet visse dele af orglet, f.eks. stemmen Ranckuett 8'.
Ambitionen med orglet har været så langt som muligt at nærme sig den orgelstil, som blev
introduceret i Øresundsregionen i årene omkring 1660 af den velrenomerede orgelbygger
Hans Christoff Frietzsch fra Hamburg.
Det store orgel er bygget i 1959 af Marcussen & Søn,
Åbenrå. Det er det sidste orgel som Sybrand Zachariassen planlagde som kunstnerisk leder
af Marcussens orgelbyggeri. Medarbejdere i firmaet var på den tid bl.a. Bruno Christensen
og P.-G. Andersen, som senere etablerede sig selvstændigt med velrenomerede orgelbyggerier.
Orgelfacaden er tegnet af Rolf Graae i samråd med P.-G. Andersen.

 

Helsingborg Mariakirkes store orgel


Se Jesper Jørgensens smukke farvebilleder og læs meget
mere om musikken, orglerne og kirkerne i den medfølgende
booklet. Artikler af nuværende og forhenværende organister ved
Sct. Mariæ Kirke & Kronborg Slotskirke, Søren Gleerup Hansen
og Henrik Fibiger Nørfelt, organist ved Helsingborg S:ta Maria Kyrka,
Mats Hultkvist samt tidl. slotsforvalter på Kronborg, John Zilmer.



INDHOLD CD 1 - HELSINGØR

1. Præludium i d, BuxWV 140

2. Mensch, will du leben seliglich, BuxWV 206

3. Nun freut euch, lieben Christen g’mein, BuxWV 210

4. Toccata i d, BuxWV 155

5. Fuga i C, BuxWV 174

6. Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort, BuxWV 185

7. Præludium i C, BuxWV 136

8. Ach Gott und Herr, BuxWV 177

9. Gelobet seist du, Jesu Christ, BuxWV 189

10. Præludium i fis, BuxWV 146

11. Magnificat primi toni, BuxWV 203

12. Canzonetta i g, BuxWV 173

13. Canzonetta i a, BuxWV 225

14. Præludium i g, BuxWV 148

15. Nun komm, der Heiden Heiland, BuxWV 211

16. Puer natus in Betlehem, BuxWV 217

17. In dulci jubilo, BuxWV 197

18. Præludium i C, BWV 137



INDHOLD CD 2 - HELSINGBORG

*1. Præludium i g, BuxWV 149

2. Komm, Heiliger Geist, BuxWV 199

3. Nun lob, mein Seel, den Herren, BuxWV 212

4. Præludium i D, BuxWV 139

5. Canzona i G, BuxWV 171

6. Ach, Herr, mich armen Sünder, BuxWV 178

7. Fuga i G, BuxWV 175

8. Toccata i F, BuxWV 157

9. Passacaglia i d, BuxWV 161

10. Vater unser im Himmelreich, BuxWV 219

11. Nun bitten wir den Heiligen Geist, BuxWV 208

12. Ciacona i e, BuxWV 160

13. Canzonetta i e, BuxWV 169

*14. Toccata i F, BuxWV 156

*15. Præludium i e, BuxWV 142

*1, 14 & 15: Det store Marcussen-orgel
2 - 13: Kororglet


Helsingørorglets spillebord

Alle fotos:
Jesper Jørgensen ©


Tilbage til orgelsiden
Tilbage til den samlede oversigt